Interaktivt kort


Vis Jazzdanmark Puljen 2012 på et større kort

onsdag den 24. oktober 2012

Quarterpounder - Turné til Tyskland


Seneste indlæg på bloggen er kvartetten Quarterpounders turné i Tyskland.

Indledningsvis skal det nævnes, at forventningerne i forhold til antal publikum på vores turné var lave. Vi turnerede under EM i fodbold, og hvis man ikke har storskærm med, kan det være svært at trække folk til koncerter i sådan en periode.

Det var i det hele taget meget tydeligt, at publikummet udelukkende var meget glad for musikken, uanset hvor vi spillede. Også kunstnerisk var det en stor succes. Vi startede på et højt niveau, og blev bare bedre fra dag til dag. Det giver anledning til at gentage noget lignende snart igen.

KKI, Flensburg:
Koncerten blev aflyst i sidste øjeblik, hvilket medførte, at vi tog af sted en dag senere end planlagt. Vi fik dog 3⁄4 af hyren alligevel.

Moments, Bremen:
Stedet er en langstrakt café med diskotek/dansegulv og tilhørende scene i bagenden, hvor gulvet var udstyret med stole og borde. Både lyd og lys var meget godt - men nu er vores krav til PA-anlæg ikke de store krav, så det kan kun vurderes fra vores synspunkt, dvs et band der spiller med minimal forstærkning (kun for bas, og med ingen mikrofoner til blæserne). Det var uden videre muligt for os at fylde rummet. Lys var der også det helt rigtige af.

Der var plads til ca. 50-60 publikummer, og vi spillede for ca. 20, hvilket var ok i forhold til både EM og at stedet ikke virkede tomt. Reklame har ikke været problemet, der var rigeligt med dækning i medier og på nettet, så det var sikkert en blanding af, at ingen kendte os og at der var fodbold. Jeg fik solgt 6 plader, hvilket er meget ok i forhold til, hvor mange mennesker der var. Efter aftale var der hverken mad eller hotel, men til gengæld fast hyre plus en del af døren, så det var i orden. (Alkoholfri) drikkevarer at libitum. Godt backstage område og professionel drift.

Blackbox, Münster:
Stedet er kvadratisk, udstyret med sort tæppe på tre af de fire vægge, og man spiller på gulvet. Stolene giver plads til omkring 40-50 mennesker (uden stole vil der være plads til meget mere). Lyset var godt, lyden/akustik var absolut til at leve med. Stedet optog både audio og video helt gratis, som man fik overført på medbragt computer. Audio dog med nogle glitches i forskellige numre, hvilket gør det lidt svært at bruge. Publikum var noget af en skuffelse, idet der kun var 7 mennesker. Hvoraf 2 købte en plade. Her var der heller ikke tale om dårlig reklame. Og manglende publikum var heller ikke noget økonomisk problem idet vi fik en fast hyre. Hotel var efter aftale blevet erstattet med udbetalte penge, idet - ligesom i næsten alle andre byer vi spillede - der var private (venner) som gav logi. Der var heller ingen mad, hvilket var lidt af en skuffelse men ikke så slemt. Dansk- og kildevand ad libitum. Godt back stage, professionel og venlig drift.

b-flat, Berlin:
Stedet er rimelig kendt og stort. Lyd og lys ̊var i top og der kunne have været PA, men det havde vi ikke brug for. På trods af, at Danmark spillede mod Tyskland mens vi skulle spille koncert, var der mellem 50 og 60 publikum, hvilket var dejligt. Jeg fik solgt 10 plader, publikummet var begejstret (jeg har oplevet andet i Berlin før, fordi hovedstads-publikummet er rimelig forvente og ofte sværere at overbevise). Stedet var meget professionelt. Der var smurte rundstykker i rigelige mængder og drikkevarer ad libitum. Meget venlig drift, okay backstage (lidt trangt). Selvfølgelig ingen overnatning, og en ret dårlig deal, nemlig 60% af døren. (En af deres to standard deals, hvor den anden er €200 fast hyre - hvilket er hvad man får når ejeren forventer masser af mennesker. Økonomiske vilkår i Berlin er lidt specielle, så man skal tage med glæde imod det man får.

Hafenbahnhof, Hamburg:
Et mindre sted med overraskende god akustik og godt lys. Ejeren er meget professionel og mega sød, på en typisk Hamburgensisk måde, dvs. lidt barsk, men ikke generende. Plads til 50-75 mennesker, og der var ca. 20 til stede til aftenens koncert. Atter meget positiv respons og et glad publikum, men desværre er plade køb til̊ koncerter tilsyneladende noget man ikke gør det sted. Jeg solgte 0 plader. Ingen mad, ingen hotel, men vi kørte videre til Lübeck, hvor der var hotel til det næste spillejob. Man spiller på døren i Hafenbahnhof. Drikkevarer ad libitum.

cvjm, Lübeck:
Stedet har plads til ca. 50 mennesker, og hvis man propper dem ind så ca. 100. Der var ca. 15 den aften, hvilket ejeren var meget skuffet over. Stemning og respons var dog positiv. Lys og lyd er godt. Mad og drikke ad libitum, og ejeren, som er studiepræst Joachim Lipfert, driver jazz på cvjm med megen hjerteblod. Vi fik penge for døren og lidt til, fordi ejeren var så skuffet over, at der var ikke flere mennesker. Solgte 1 plade til reduceret pris. På trods af for lidt publikum var det en ganske fin oplevelse, fordi ejeren virkelig er sød og stedet er veldrevet.

I det hele taget skal vi sikkert gøre det hele igen, dog med lidt bedre vilkår i forhold til bilen, hvor vi brugte en stationcar, og den var akkurat stor nok, men så heller ikke mere. Omkring overnatning prioriterer vi næste gang hotel frem for det mere rock 'n’ roll agtige med at sove på madrasser hos venner. Og hyre her vil jeg prioritere (jeg vil prioritere steder med fast hyre næste gang, selvom det lidt indsnævrer de muligheder man har for at spille i tyskland, eftersom langt de fleste steder ikke betaler fast hyre.







tirsdag den 25. september 2012

Moussa Diallo Quartet - Zahazi Festival


Moussa Diallo Quartet var en tur forbi Zanzibar og Zahazi Festivalen. Her følger beretningen fra selve festivalen og lidt om selve baggrunden for festivalen og Moussa involvering i den.

Første gang jeg spillede på Zanzibar, var i juli 2007 i forbindelse med Ziff Film festivalen. Jeg kom med en trio og spillede to koncerter i Stone Town. Vi blev vældig godt modtaget af både publikum og forskellige lokale arrangører, som syntes så godt om os, at de straks gik i gang med at lave planer til en turné allerede samme år.

Jeg knyttede bånd med DCMA's (Dhow Countries Music Academy) Chairman Adel Dabo og han hjalp med at arrangere en turné i Kenya, Tanzania og Zanzibar med min quartet i december 2007. Jeg var overrasket over, at arrangørerne i Kenya og Tanzania havde fået flere radiostationer og tv kanaler til at dække vores besøg. Vi afsluttede turnéen med tre koncerter i Stone Town og lavede flere workshops på DCMA. Abeid Karume, ejeren af Livingstone Beach Restaurant, havde oveni købet trykt specielt Moussa Diallo T-shirts som kunne købes under koncerterne. Den turné cementerede mit forhold til Zanzibar. Vi har siden fået rigtig mange venner og fans på øen.

I januar 2009 blev jeg inviteret alene derned for at lave workshops med skolelærer om musik og eventyrfortælling for børn på DCMA i Zanzibar og Morogoro i Tanzania.
Det var under dette ophold, at Adel Dabo, Abeid Karume, Ibrahim Saleh og mig selv begyndte at brygge på ideen om at lave en Jazzfestival på Zanzibar. Ibrahim Saleh og jeg blev sat til at komme med nogle forslag om bands fra Danmark. 

I 2011 blev den første JAHAZI Festival en realitet. Der var i alt 4 bands fra Danmark tilstedet. Moussa Diallo Quartet, Carl Winther, Jacob Dinesen og Yasmin Kierkegaard og Al Campos. Der var kæmpe store plakater af deltagerne over alt i byen og koncerterne forgik over tre dage, hvor bandene spillede skiftevis mellem Livingstone og The Old Fort's Amphitheater. Festivalens hovedansvarlig, Abeid Karume, var meget tilfreds med satsningen, og trods underskuddet, besluttede vi at arrangere en 2. edition i 2012. Jeg blev bedt igen om at finde og kontakte nogle danske bands.

I 2012 blev hele fem Danske bands inviteret til Jahazi 2012. Jamhunters, Simon Spang-Hanssen Rainbow Spirit, Carl Winther Trio, Yazz Latin Explosion og Moussa Diallo Quartet feat. Mikkel Nordsø and Klaus Menzer. Udover det, spillede der to skønne bands fra Kenya og Tanzania.

Vi var en hel flok musikere fra Danmark, der ankom til Dar Es Salaam lufthavnen, hvor vi blev modtaget af en Jahazi repræsentant som hjalp os med at komme hurtig i gennem immigration. Vi blev kørt over til den lille lokale lufthavn. Der var ikke plads til både musikere og instrumenter i de små fly, så bagage og instrumenterne blev sendt af sted i det første fly og så fløj vi med det næste. Vi blev vel modtaget i Zanzibar lufthavnen ved 12-tiden og blev alle indkvarteret på fine hoteller. Kl. 17.00 var der Jahazi Festival Welcome event på Serena Inn med cocktail og mad. Alle bands spillede hvert et kort set sammen om aften på Livingstone, men trods trætheden var stemningen højt. Der var mellem 250-300 gæster og en hel masse nysgerrige, der stod på stranden og lyttede med.

Arrangørerne havde flere måneder i forvejen delt flyers og postkort ud og dækket hele byen med plakater. Alle bands spillede alle tre dage skiftehvis mellem Livingstone og på taget af Maru Maru, som er et hotel i Stone Town. Under festivalen besøgte de danske bands DCMA musikakademiet og lavede forskellige workshops med studenterne og lærerne. 

Efter tre dages hektisk festival aktivitet, blev alle musikere og nogle af festivalens ansatte inviteret til en tre dages retreat på Blue Bay Resort på Zanzibars østkyst. Der blev jammet ved poolen og serveret drinks under palmerne. Den skønne brise og det gode selskab holdt folk vågne til den lyse morgen, og det var bestemt ikke kedeligt.

Der var en meget god stemning mellem de forskellige bands og nye venskaber blev dannet. 

Jeg fik tre spændende kontakter under festivalen. Den ene var fra Alliance Francaise i Tanzania, som vil invitere os til at spille på det Franske Institut i Dar Es Salaam næste år. En koncertarrangør fra Tanzania og en fra Kenya, begge var meget interesseret i at lave nogle koncerter med mit band. 


Jeg blev i Zanzibar nogle dage ekstra, hvor jeg holdt møde med Jahazi arrangørerne for at evaluere festivalen, og vi blev enig om at udvide festivalens kapacitet til næste år, så flere lokale kan få råd og muligheden for at opleve koncerterne. Planen er at holde nogle koncerter på Stone Town University og at give studerende og lokale fri adgang.

Jeg har igen fået carte blanche til at finde tre bands udover mig selv (med en ny konstellation) til næste år. Abeid Karume, ejeren af Livingstone, har fået en glimrende ide. Han har i hans restaurants bar skabt nye cocktails med navne på nogle af musikerne, der har været med på Jahazi. Man kan f.eks. bestille en Moussa Diallo, en Carl Winther eller en The Dino (for Jacob Dinesen) og købe en CD med, til en fordelagtig pris. Han er nu vores ny distributør på Zanzibar :-)

Øst- og Sydafrika har i de seneste år set mange nye festivaler vokse sig stor på grund af en voksende interesse i musik- og kulturudveksling og selvfølgelig turismen. Jeg er overbevist på at der er et stort potentiale og interesse for at eksportere Danske kunstnere og musik.








Simon Spang-Hanssen og Rainbow Spirit på Jahazi Festival 2012


Simon Spang-Hanssen & Rainbow Spirit var i løbet af sommeren en tur på Zanzibar for at spille på årets Zahazi Festival. 


Undertegnede deltog med min gruppe ”Rainbow Spirit” med Dawda Jobarteh, kora –Thomas Fonnesbæk, bas og Niclas Campagnol. Trommer, koncerter d. 31/8 og 1/9 på Livingstone og d.2/9 på Maru Maru.

Det var en spændene og inspirerende oplevelse i ganske unikke omgivelser. Zanzibar er en ø-gruppe  tæt på Tanzanias kyst og er som gammel handelsstation præget af både indisk, arabisk og afrikansk kultur. Det hele foregik i Zanzibar City på hovedøen i den gamle bydel ”Stonetown”, en fascinerende og farverig labyrint.

Festivalen fandt sted for andet år og var velbesøgt af et overvejende lokalt publikum, med en del tilrejsende fra fastlandet (Dar es Salaam), og nogle få turister.
Programmet var meget varieret med deltagelse af musikere fra Kenya, Tanzania, Norge, Uganda, Cuba, DK m.fl.

Hovedvenues:
Livingstone, en stor klub med scene delvis på stranden, meget stemningsfuldt og med gode lyd og lys-forhold.. Koncerten d. 1/9 blev optaget af Tanzaniansk  TV, vi venter på link til videoen. Maru Maru, et hotel som også er medsponsor af festivalen. Gode lydfolk og lys, anlæg og for-stærkere lidt mindre tjekkede en på Livingstone men ok. Plads til ca. 200 mennesker, meget smuk scene på taget af hotellet.

Dhow Countries Music Academy, en flot musikskole med 120 elever ( 30% kvinder), som underviser bredt, jazz, klassisk, lokale musikformer (taarab m.m.). Vi havde en fin workshop, og arbejder på at udvide samarbejdet også med musikskolen i Dar Es Saalam (Tanzania).

Festivalledelsen arbejder på at udvide og finde supplerende spillesteder i fremtiden; og der er klart en god og optimistisk stemning omkring projektet. 




(Photos by Jacob Crawfurd-  Crawfurd Media)





tirsdag den 18. september 2012

Jeppe Zeeberg på Undead Music Festival, New York


I forbindelse med Undead Jazz Festival i New York spillede Jeppe Zeeberg en solokoncert på spillestedet Douglass Street Music Collective.

Jeg tog afsted til New York med tre venner fra København, Petter Hängsel, Kristian Tangvik og Rune Lohse som tilsammen udgør freejazz-trioen GNOM. De skulle spille på festivalen Undead Jazz Festival sammen med saxofonisten Andrew D'Angelo, og jeg var inviteret til at optræde til samme arrangement.

Undead Jazz Festival består af en række meget forskelligartede arrangementer rundt omkring i New York i en periode på omkring fire dage. Der er typisk koncerter flere steder samme aften, og alle koncerterne ligger i gåafstand fra hinanden så man kan gå frem og tilbage mellem spillestederene i løbet af én aften.

Jeg skulle spille på Douglass Street Music Collective, nærmest en slags garage indrettet som spillested og øvelokale, og alle koncerterne her var tilrettelagt af Andrew D'Angelo. Arrangementet bar meget præg af at være ret hjemmelavet, og vi havde selv lavet håndlavede plakater for koncerterne (én af dem kan ses på billedet. Den er på dansk fordi vi tænkte det ville skabe en vis interesse for det eksotiske land vi repræsenterede).

Det lykkedes at skabe opmærksomhed omkring koncerterne, og der endte med at komme omkring 60 mennesker til koncerten, hvilket var et pænt antal spillestedets størrelse taget i betragtning. Aftenen startede med en filmvisning efterfulgt af tre koncerter, og herefter gik GNOM feat. Andrew D'Angelo på scenen. Jeg var inviteret til at spille lidt med under deres koncert, og efter omkring 30 minutter af deres sæt sad jeg ind i et nummer. Herefter gik GNOM og Andrew af scenen, og jeg spillede en række improviserede numre.

Min koncert var oprindelig tiltænkt som to koncerter: en solokoncert og en duokoncert med Andrew D'Angelo. Dette blev ændret i sidste øjeblik fordi det passede bedre til programmet at jeg kun spillede en solokoncert. Efter mit solosæt udviklede koncerten sig imidlertid til en slags organiseret jamsession, og jeg spillede bl.a. duo med saxofonisten Bill McHenry.

Det var en god tur til New York. Det er interessant at spille for et publikum som på mange måder er anderledes end det danske. Derudover skabte det en del opmærksomhed, og jeg fik nye kontakter som giver mulighed for at spille i byen igen.


tirsdag den 12. juni 2012

Carl Winther & The Grand Beat & Yuliesky Gonzalez feat. Tomas Franck & Bjarne Roupé


Carl Winther & The Grand Beat, samt Yuliesky Gonzalez - sammen med Tomas Franck og Bjarne Roupé - var blevet inviteret til Mexico for at spille på landets største festival, Festival International Ollin Kan. Nedenfor er et par videoer, som blev optaget under turen.


Carl Winther ved åbningen af festivalen:






Yuliesky Gonzalez feat. Tomaz Franck & Bjarne Roupé (foran 40.000 publikummer):




Makadem & The One World All Stars (foran 40.000 publikummer):







Nyt på bloggen...



Så er der langt om længe nyt på bloggen. Kortet, som kan ses i toppen, er blevet opdateret med de kunstnere som har fået støtte her i 2012. Så klik på for at se, hvem der er eller har været afsted i 2012. Desuden er der postet en par Carl Winther videoer fra hans tur til Mexico tilbage i maj måned. Der vil løbende komme flere indbretninger fra 2012, så hold øje med siderne her, for flere historier fra ind- og ud-land.

mandag den 16. januar 2012

2012

Ansøgningen til JazzDanmark Puljen 2012 er stadigvæk åben. Derfor går der også noget tid inden der vil komme nye rejserapporter her på bloggen, da de kommende støttemodtagere ikke er fundet endnu.