Vi var blevet garanteret minimum tre koncerter med hjælpe fra Martin Røen (Swinging Europe - Denmark in China) - som tillige også fungerede som tour-manager.Vi endte med at spille i alt fire koncerter i perioden 2/6 - 9/6 2011 i Beijing.
KONCERTER:
- CD Club Blues Cafe: Hyggeligt og afslappet med efterfølgende jamsession med loakel kinesiske jazzmusikere. Antal publikum ca. 100. http://www.cdbluescafe.cn/
- The Royal Danish Embassy: Privat sommerfest for ambassadefolk og det dansk-kinesiske netværk i Kina. Hyggeligt -vi spillede der tillige i 2010. Især var det spændende at atle med alle de fastboende danskere i Beijing, møde deres familier osv.. Antal publikum ca. 600.
- KAMA Love Festival 2011: To udendørs koncerter på en henholdsvis større og mindre scene. Den lille scene var ikke særlig godt besøgt og lyden var horribel. Den bedste koncert (af dem alle) var imidlertid den sidste på KAMA Love, som fandt sted på den store Hope Scenen. Der var mange publikummer og fantastisk lyd, hvilket man ikke altid skal regne med. Antal publikum var samlet ca. 1500.
SELVE TUREN:
Vi var afsted i 6 dage. Boende på et skønt 5-stjernet hotel, nær olympen, hvor KAMA Love Festival fandt sted. Der var ikke så meget tid til at være turist denne gang, men til gengæld var det virkelig velorganiseret med MArtin Røen som tour-manager - han var selv til stede og vi blev hentet og bragt i bus. Der var en del vente tid på festivalen mellem sound-check osv., men vi var sammen med Katrine Madsens band, hvilket var hyggeligt. Det var interessant at opleve, hvordan myndighederne (politi/militær) overvågede festivalen. De marcherede rundt fra tidlig morgen. De er åbenbart bange for, at for mange mennesker samlet på et sted medfører oprør?! Der måtte ikke sælges øl, så folk drak hemmeligt af sodavandsbægere. Der er i det hele taget et hav af regler for, hvad man må og ikke må foretage sig. Vi blev overvåget og tjekket i begge ender, og skulle sende set-lister på forhånd, samt alle sangtekster som blev gået efter i sømmene. De tjekkede til koncertem, at vi overholdt aftalen, optog lyd, rapporterede, ringede rundt osv. De truede konstant med at lukke det hele ned - men festivalen blev gennemført - dog lukkede den kl.20 søndag aften, nogle timer før tid. Der var generelt mange kinesere på arbejde - ca. 20 mand på scenen bare for at lave lyd - alle med hvert deres arbejdsområde (ikke nødvendigvis effektivt eller særligt sammenhængende). Da vi skulle til at gå i gang blev der skruet op for techno-rytmer på nabo-scenen, og vi kunne ikke bede om at skrue ned, da det var en af festivalens investorer, der stod for indslaget. Komisk og lidt typisk, på en eller anden måde.
Kineserne er mægtig søde og åbne - også overfor jazz. De vil gerne kommunikere (helst på kinesisk), og er meget visuelle og udadvendte på trods af sproglige barrierer. Højdepunktet i Kina var som altid maden, som er helt sublim. Vi havde nogle fantastiske gastronomiske og sjove oplevelser. Vi besøgte også en fattig landsby ikke så langt fra Den Kinesiske Mur, hvor vi blev budt på hjemmebrændt. De var overbeviste om, at vi kom fra Korea - hvilket vi grinede meget af.
I Kina er alt ad hoc, man kan ikke rigtig regne med noget eller sætte sin lid til på forhånd indgåede aftaler. Man skal nok ikke være for meget kontrol freak... Hvis alle intrumenter er til stede på jobbet, skal man være glad. Og hvis lyden er god, ja lykkelig. Det er et sjovt og spændende land. Vi har mødt fantastikse mennesker og musikere, udvekslet infor og holder kontakten ved lige til næste gang.
Billeder:
© Cathrine Legardh
